Test og gå live
Denne guide er det sidste trin af vores introduktion til opsætning af OnPay. Hvis du endnu ikke har gennemført basisopsætningen bør du starte med, at gennemgå følgende trin:
Testtilstand
OnPay er i testtilstand ved nyoprettelse. Dette indikeres i toppen af OnPay's administration. Så længe OnPay er i testtilstand kan man foretage testbetalinger med testkort, som findes i vores dokumentation. Dette er praktisk under opsætningen når betalingsflowet testes, før man går live.
Hvis du arbejder med en API-integration til OnPay benyttes de forskellige koder, som returneres under kommunikationen med OnPay til debugging og test, hvilket gør testtransaktioner til en vigtig del af processen for udviklere.
Når du går live
Så snart du er klar til at gå live skal du skifte til produktionstilstand så OnPay kan tage imod rigtige betalinger. Dette gøres under Indstillinger > Generelle indstillinger > sektionen "Tilstand".
Herefter er det vigtigt, at teste din opsætning ved, at gennemføre en transaktion med et rigtigt betalingsmiddel. På den måde sikrer du dig, i modsætning til testtilstanden, at din indløsningsaftale er korrekt sat op. Du kan f.eks. gennemføre en transaktion på et minimalt beløb (værdien skal minimum være 1 i den valuta du benytter), og transaktionen kan efterfølgende annulleres eller refunderes. Dette er også en god måde, at lære mere om OnPays funktionalitet.