Apple Pay
Med Apple Pay kan dine kunder betale hurtigt og sikkert fra enhver enhed. De trykker på Apple Pay-knappen, godkender med Face ID, Touch ID eller deres adgangskode, og ordren er gennemført. Ingen kortnumre at indtaste, ingen formularer at udfylde.
Apple Pay fungerer nu i enhver browser, ikke kun Safari. Uanset om dine kunder besøger din webshop fra Chrome på en Mac, Firefox på Windows eller Safari på iPhone, så er Apple Pay-knappen der. Mere dækning ved checkout.
* Apple Pay er gratis at anvende, både for dig og dine kunder. Almindelige transaktionsgebyrer hos OnPay og din indløser gælder for Apple Pay-betalinger, på samme måde som for kortbetalinger.
Opsætning i OnPay
Opsætningen af Apple Pay består af tre dele: accepter Apples vilkår, registrer de domæner hvor Apple Pay skal vises, og verificer at du ejer dem. De første to dele er hurtige. Den tredje afhænger af din opsætning. Hvis du selv kan uploade filer til din server, er det ligetil. Arbejder du sammen med en udvikler eller et bureau, skal du bruge dem til ét bestemt trin.
For at komme i gang skal du gå til Indstillinger > Wallets > Apple Pay.
1. Start opsætningen
Første gang du åbner Apple Pay-fanen, vil du se velkomstskærmen. Klik på Kom i gang for at starte.

2. Accepter Apples vilkår og betingelser
Apple kræver at enhver forhandler gennemgår og accepterer Platform Web Merchant Terms and Conditions, førend Apple Pay kan aktiveres. Aftalen dækker at du kun bruger Apple Pay til legitime betalinger, følger Apples retningslinjer for branding ved checkout, behandler betalingsdata sikkert, og verificerer at du ejer de domæner hvor Apple Pay vises.
Sæt flueben i boksen for at bekræfte, at du har læst og accepteret vilkårene, og klik på Accepter og fortsæt.

3. Registrer dit domæne
Indtast kun selve domænet. F.eks. dinwebshop.dk. Ingen https:// eller sti efter domæne-endelsen.
Hvis du driver mere end én webshop, eller din webshop bruger et underdomæne som shop.dinwebshop.dk, skal du registrere hver enkelt separat. Tilføj dem en ad gangen via Tilføj domæne.
Når alle dine domæner er på listen, klikker du på Fortsæt til verificering.

4. Verificer domæneejerskab
Apple skal have bevis på at du har ejerskab over de domæner, hvor Apple Pay skal vises. Det er en engangsopsætning per domæne, og det er det eneste tekniske trin i hele forløbet.
Der er tre ting at gøre:
- Download verifikationsfilen fra OnPay. Det er en lille tekstfil uden filendelse.
- Upload filen til din webshops server på præcis denne sti:
/.well-known/apple-developer-merchantid-domain-association - Sørg for, at filen er offentligt tilgængelig. Apples servere skal kunne læse den uden login eller godkendelse. Den endelige URL skal se sådan ud:
https://dinwebshop.dk/.well-known/apple-developer-merchantid-domain-association.
Når filen er på plads, klikker du på Verificer domæner. Når alle domæner viser et grønt flueben, klikker du på Færdiggør opsætning.

Arbejder du med en udvikler eller et bureau? Send trin 2 videre til dem. De ved præcis, hvad de skal gøre.
Bruger du HostedShop? Du behøver ikke at gøre noget her. HostedShop hoster verifikationsfilen automatisk for dig. Registrer blot dit domæne i trin 3 og klik på Verificer domæner.
Du er færdig
pple Pay er nu aktivt på dine registrerede domæner, og dine kunder kan begynde at betale med Apple Pay ved checkout.

Du kan også slå Aktiver visning i vinduet med kortindtastning til, hvis du gerne vil have, at Apple Pay-knappen vises direkte over feltet med kortoplysninger ved checkout. Det gør Apple Pay nemmere at få øje på for de kunder, som ellers ville begynde at indtaste deres kortnummer. Knappen vises kun for kunder, hvis enhed understøtter Apple Pay.
Administrer dine domæner
Du kan tilføje nye domæner, eller fjerne dem du ikke længere bruger, når som helst. Klik på Administrer på Apple Pay-siden for at åbne domænelisten.

Et nyt tilføjet domæne skal igennem verificering, på samme måde som de tidligere. Upload den samme verifikationsfil til det nye domæne, på den samme sti, og klik derefter på Verificer domæner.