Google Pay
Med Google Pay kan du lade dine kunder betale på deres Android-enhed eller gennem deres Chrome-browser så de slipper for at skulle finde betalingskortet frem ved hvert køb. I Google Pay kan de nemlig registrere deres kort, og derefter betale ved blot at godkende med f.eks. fingeraftryk.
Google Pay er gratis at anvende, både for dig og dine kunder.* Det eneste du skal gøre er at aktivere Google Pay i dit OnPay kontrolpanel.
* Almindelige transaktionsgebyrer hos OnPay og din indløser forbliver uændret ved betalinger gennem Google Pay
Opsætning i OnPay
For at aktivere Google Pay skal du gå til Indstillinger > Wallets > Google Pay og følge disse trin:
- Aktiver Google Pay
- Aktiver visning i vinduet med kortindtastning (valgfrit *)
- Gem
* Aktiverer du visning i vinduet med kortindtastning vil din kunde blive præsenteret for en knap til betaling med Google Pay, når de indtaster deres kortoplysninger. Knappen bliver kun vist, hvis deres enhed understøtter Google Pay.